Jeg hedder Alexander er 28 år og har trænet kampsport i 10 år og boksning i 3 år, har kæmpet mange kampe på nationalt og internationalt niveau og har vundet sølv til dm flere gange og guld til nordic Open endnu flere gange, derudover er jeg blevet sjællandsk mester i boksning og har bl.a. vundet prisen for årets talent 2016. Meget af mit liv omhandlet styrketræning, løb og boksning, derfor er jeg også ved at uddanne mig indenfor branchen. Boksecampen jeg har fået æren af at stå for kommer til at bestå af løb, sjip bokseteknik, masser af boksning på sandsæk, funktionel styrketræning med kettlebells bl.a. og sidst men ikke mindst en masse arm- og mavebøjninger. Dette er en lille smagsprøve på livet som en bokser!